Tyktarmskræft er en hyppigt forekommende sygdom, og i Danmark diagnosticeres ca. 3400 med kræft i tyktarmen om året. Kirurgisk fjernelse af kræften er én af hjørnestenene i behandlingen, og der ses en stigning i antal operationer udført robot-assisteret.

For at imødekomme et større uddannelsesbehov af kirurger samt udvikle træningsmulighederne har vi udviklet et 3D-printet fanto, baseret på patient-skanninger, hvor man kan træne robotkirurgisk fjernelse af højre del af tyktarmen.

Formål
I ph.d.-projektetet undersøges, om det er muligt at udføre pålidelige kompetencevurderinger af kirurger, når de udfører en avanceret robot-kirurgisk procedure for tyktarmskræft. Desuden undersøges, om den kompetencevurdering, der udføres i det simulerede miljø, stemmer overens med kirurgens præstation under rigtige operationer,

Forskerne bag projektet kigger også nærmere på følgende

• Hvilke basale kirurgiske kompetencer en robotkirurg bør have
• Hvilke vurderingsværktøjer der findes til at vurdere dette, om vurderingsværktøjerne er pålidelige
• Om vurderingsværktøjerne kan bruges til at identificere et læringsbehov hos den enkelte kirurg

Ph.d-projektet udføres som et samarbejde mellem Kolding Sygehus i Region Syd og CAMES. Ph.d.-studerende som udfører projektet er: Peter Hertz, Reservelæge, Organ Kirurgisk Afdeling, Sygehus Lillebølt, Kolding Sygehus. Ph.d.-studerende ved Institut for Regional Sundhed, Syddansk Universitet.

Kontakt:

Peter Hertz, ​Ph.d.-studerende - hertz.peter@gmail.com. Læs bio

Eksempel fra laboratoriet - setup til studie om tyktarmskræft

Ph.d-projektet handler om at undersøge de ikke-tekniske færdigheder i det robotkirurgiske team.
Det robotkirurgiske team adskiller sig fra andre sundhedsprofessionelle teams ved at et af teammedlemmerne - kirurgen - er fysisk adskilt fra resten af teamet og patientlejet. Dette påvirker teamsamarbejdet, herunder koordinationen. Blandt andet fordi teamet ikke har øjenkontakt med kirurgen under operationen, som heller ikke kan se operationslejet, men kun videoskærmen med operationsfeltet.

Vi undersøger og sammenligner, hvordan henholdsvis det erfarne og uerfarne robotkirurgiske team koordinerer arbejdet med henblik på at optimere teamsamarbejdet og patientsikkerheden. Koordination i teamet har indflydelse på flowet i arbejdsgange og på risikoen for fejl under operationer. Træning af teamsamarbejdet kan nedsætte antallet af fejl og øge patientsikkerheden

Projektet bidrager til udviklingen af Region Hovedstadens robotkirurgiske uddannelse, hvor teamsamarbejdet trænes for at øge patientsikkerheden både i rutinearbejde og nødsituationer.

Ph.d.-studerende som udfører projektet er: Læge Jannie Lysgaard Poulsen, som er Ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og ved Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation på Herlev Hospital.

Kontakt: 

Jannie Lysgaard Poulsen, ​Ph.d.-studerende og læge - Mail: jannie.lysgaard.poulsen@regionh.dk. Læs bio

Prostatacancer er en af de mest almindelige cancertyper verden over og udgør ca. 15 pct. af cancerdiagnoser hos mænd.

Ved lokaliseret prostatacancer får mange foretaget en robot-assisteret radikal prostatektomi. Det har til formål at opnå cancerkontrol, samtidig med at man bevarer kontinens og potens. Disse patientresultater er i høj grad afhængige af kirurgens erfaringsniveau både generelt, men også på selve dagen.

Kirurgers erfaringsniveau bliver generelt beskrevet ud fra antal operationer foretaget til dato, men dette siger ikke noget om, hvordan kirurgen klarer sig i forbindelse den enkelte operation. Det kan derfor på nuværende tidspunkt være svært at forudsige patientresultater for den enkelte patient.

Med robotkirurgi er det nu blevet nemmere at følge kirurgens bevægemønstre og handlinger undervejs i operationen. Disse bliver automatisk registeret af robotten, og ny forskning tyder på, at de pågældende data kan bruges til at forudsige patientresultater.

Ph.d.-projektet undersøger. om vi kan forudsige både kortsigtede og langsigtede patientresultater hos mænd, der har fået foretaget robot-assisteret radikal prostaktomi ved brug af kirurgens bevægemønstre pg handlinger.
Projektet udføres som et samarbejde mellem Urologisk Forskningsenhed / Copenhagen Prostate Cancer Center og Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation.

Ph.d.-studerende som udfører projektet er: Rikke Groth Olsen, Ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og Copenhagen Prostate Cancer Center, Department of Urology, Copenhagen University Hospital - Rigshospitalet, Copenhagen, Denmark.

Kontakt:

Rikke Groth Olsen, MD, Ph.d.-studerende, rikke.groth.olsen@regionh.dk. Læs bio

Robotassisteret hjerteoperationer udført gennem små huller i brystkassen ved hjælp af robot er en mere skånsom operationsmetode end den traditionelle ”åbne” hjertekirurgi. På trods af sine fordele er der langsom udbredelse af metoden verden rundt.

Én af årsagerne er manglende oplærings- og kompetencevurderingsmetoder af hjertekirurger i robotkirurgi.
I Ph.d-projektet ønsker forskerne at validere en konkret kompetencevurderingsmetode til robotassisteret hjertekirurgi. Der er sammensat et internationalt panel af robotkirurgiske eksperter, der skal hjælpe med at etablere ekspertstandarder for kompetencevurdering af nye robotkirurger. Dernæst bliver der undersøgt, hvor meget træning, der kræves for at kunne opnå ekspertniveau for nye robotkirurger i et simuleret miljø.

Formål og mål: 

Resultaterne af studiet vil hjælpe med etablering af kompetence-baseret uddannelse af hjertekirurger, således at vi også i Danmark kan implementere denne nye og mere skånsomme operationsmetode. Derudover vil studiet generere ny viden om, hvordan man kan designe modeller, der kan bruges til træning uden at involvere rigtige patienter.

Samarbejde

Projektet er resultatet af et samarbejde mellem europæiske eksperter inden for robotassisteret hjertekirurgi (Belgien, Holland, Spanien, Tjekkiet), specialister i hjertekirurgi (Danmark)​ og forskere i medicinsk uddannelse (​Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation ​og Western University, London Health Sciences Center, Canada). Projektet udføres ved Ålborg Universitetshospital.

Ph.d.-studerende som udfører projektet er: Gennady V. Atroshchenko, Speciallæge i thoraxkirurgi, Hjerte-lungekirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital.
Ph.d.-studerende ved Klinisk Institut og Aalborg Universitet.
Ansvarlig for forskning og kursusledelse indenfor robotassisteret hjertekirurgi, ROCnord, Aalborg.

Kontakt

Gennady V. Atroshchenko, Speciallæge i thoraxkirurgi, MD, ph.d.-studerende. Læs bio

Robotkirurgi bliver i stigende grad anvendt -  både i Danmark og i udlandet. Med introduktionen af ny teknologi følger også et behov for oplæring og løbende vurdering for at skabe sikkerhed i behandlingen.

Indtil videre har kompetencevurdering været baseret på ekspertkirurgers vurdering af kommende kirurgers færdigheder. Kunstig intelligens (AI=Artificial Intelligens)  repræsenterer på den anden side en ny måde at foretage kompetencevurdering på og kan muligvis sikre, at fremtidens kirurger får de nødvendige kompetencer, inden de opererer selvstændigt.

I et nationalt samarbejde mellem Aalborg Universitetshospital og CAMES vil et tværfagligt hold af læger og ingeniører bruge kunstig intelligens til at udvikle kompetencevurderingsredskaber til robotkirurger. Dette vil kunne reducere antal fejl og øge kvaliteten af den robot-assisterede nyreoperationer.

Ph.d.-studerende som udfører projektet er Nasseh Hashemi, MD
Ph.d.-studerende ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet og Nordsim, Center for færdighedstræning og simulation og ROCnord, Aalborg 

Kontakt: 

Nasseh Hashemi, MD, Ph.d.-studerende, Mail: n.hashemi@rn.dk Læs bio.