Konsulentydelse

Produktspecifik uddannelse

Skal vi stå for jeres uddannelses- eller træningsaktiviteter? CAMES tilbyder opbygning af produktspecifik træning på videnskabelig basis.

Skræddersyede forløb

Produktspecifik uddannelse

 

Opbygning af jeres uddannelse

CAMES tilbyder opbygning af produktspecifik træning på videnskabelig basis – herunder identifikation af kritiske faser i forbindelse med brug af jeres produkt.

Det gælder også opbygning af pensum og placering af jeres uddannelsesmæssige indhold i en klinisk kontekst.

Står vi for afholdelse af jeres undervisning, tilbyder vi jer fuld kontrol over indholdet af jeres forløb i vores trænings platform, hvor I kan stå for opstilling af jeres kursusmateriale og træningssessioner i et veludviklet design og læringsmiljø (LMS).

Her har I også mulighed for at tage imod tilmeldinger samt kommunikere direkte med jeres kursister, før-, under og efter deres træning.

CAMES kan også stå for alt det administrative efter behov. Det kan eksempelvis være al håndtering af bookinger, deltager-kommunikation, lokaler, forplejning og hjælp med alt fra transport med fly og tog – til booking af hoteller i lokalområdet.

Udvikling af undervisnings-modaliteter

Det kræver særlige modeller, når man gerne vil afprøve og undervise i brugen medicinsk udstyr.

CAMES samarbejder med en række faciliteter, der tilbyder adgang til levende dyremodeller. Men da vores hjerte banker for 3R-initiativet, der handler om at nedbringe og effektivisere brugen af levende dyr, ønsker vi hellere sammen med jer at identificere eller udvikle alternative modeller til jeres træning.

Hos CAMES har vi stor erfaring med produktion af modeller til netop medicinsk uddannelse. Det gør, at vi hurtigt kan identificere de vigtigste parametre for anvendelsen af jeres produkt – som vi herefter kan samle i en fremskaffet eller særligt produceret fantom.

Vi anvender i dag en række forskellige modeller. Eksempelvis kunstige materialer som silikone og ballistisk-gel til ultralyds fantomer samt biologiske materialer – herunder særligt rensede og præparerede organblokke fra dyr, der allerede er afskaffet af andre årsager.

Validering af undervisning

Et valideret træningsprogram kræver, at indholdet passer med de krav, som der stilles til brugerne i klinikken. Samtidig kræver det, at der findes et værktøj som eksempelvis en test, der med sikkerhed kan vise, om brugerne er i stand til sikkert at anvende jeres produkt – både på modeller og på rigtige patienter.

Hos CAMES har vi stor erfaring med at arbejde med validering i en videnskabelig kontekst. Derfor er vi i stand til at tilbyde vores effektive og evidensbaserede metode som en ydelse til vores kunder.

Vi arbejder med flere værktøjer til afdækning af klinikeres behov – herunder Delphi-undersøgelser blandt faglige og uddannelsesmæssige eksperter for at etablere ønsker til indhold.

Vi er også i stand til at stå for opbygning og validering af selve vurderings-værktøjerne på baggrund af ønskede kvalitetsparametre, der herefter kan afprøves ved at sammenligne mellem nybegyndere og eksperter.

Skal vi bygge uddannelse sammen?

Vi matcher jeres ønsker, når det kommer til at producere simulationsbaseret uddannelse, træning eller kurser, som har jeres produkt som omdrejningspunkt.

Tag endelig fat i os, hvis du har spørgsmål – eller vil vide mere.

Lars Konge, forskningschef og konstituteret sektionschef, CAMES Rigshospitalet –  23615379  / lars.konge@regionh.dk. Læs bio.