Robotkirurgiske operationssygeplejersker er i høj kurs: Derfor gør simulationstræning en forskel

Der er stor mangel på operationssygeplejersker inden for det robotkirurgiske felt. Men hvordan får vi flere til at videreuddanne sig på området? Og hvorfor er det helt konkret, at de er i så høj kurs ude på landets hospitaler? Vi har spurgt de robotkirurgiske sygeplejersker selv, som for nylig mødtes fra hele landet på Herlev Hospital.
At der er stor efterspørgsel efter robotkirurgiske kompetencer, oplever man i høj grad, når snakken falder på operationssygeplejersker. For som teamkoordinator Louise Møller siger:
“De avancerede robotteknologiske faciliteter ude på hospitalerne er efterhånden så udbredte, at det kan være svært at følge med rent uddannelses- og kompetencemæssigt. Vi kan i høj grad mærke, at der kommer flere og flere kursister, som gerne vil forbi os for at træne færdigheder, som de kan bruge ude i praksis.”
Louise er til daglig teamkoordinator hos det nye kompetencecenter for robotkirurgisk uddannelse og uddannelsesforskning, som går under navnet CAMES Robotics. Kompetencecentret, som er en del af CAMES Rigshospitalet, tilbyder best practise træningsprogrammer til læger og operationssygeplejersker inden for robotteknologi på flere avancerede systemer.
Læs også: Det tilbyder CAMES Robotics
Men med sin baggrund som robotkirurgisk operationssygeplejerske er Louise også med i et landsdækkende netværk, der består af 46 operationssygeplejersker, som arbejder med og koordinerer robotassisteret kirurgi ude på landets hospitaler. For nylig mødtes de på Herlev Hospital sammen med kollegaer fra helte landet for at gå i dybden med den robotkirurgiske sygepleje – og generelt bare erfaringsudveksle og få nye perspektiver på deres arbejde.
110 operationssygeplejersker var således samlet til oplæg, workshops og udstillinger fra industrien samt robotproducenterne
Men det handler ikke kun om praktisk, faglig erfaringsudvikling fra operationsstuerne, når de mødes. Det handler ligeså meget om med fælles stemme at stille sig til rådighed med råd og vejledning om, hvad man kan gøre fremadrettet på uddannelsesfronten. For som Louise Møller siger, så handler det om, at der også fremover er gode uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder på et område, som allerede i dag er eftertragtet blandt sygeplejerskerne selv – og som kompetencemæssigt er i høj kurs ude på hospitalerne.
Men, hvad skal der til for at få flere sygeplejersker ombord i det robotkirurgiske speciale? Og hvad skal man gøre på uddannelses – og efteruddannelsesfronten? Vi spurgte nogle af deltagerne, som deltog på eventet – robotsymposium for operationssygeplejersker – som løb af stablen 20-21 april på Herlev Hospital. Læs med her, når 3 operationssygeplejersker og 1 forsker kommer med deres bud.
Tilmeld nyhedsbrev
Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og få nyt om relevante kurser, services eller andre simulationsbaserede tiltag inden for dine interesser og specialer.
faciliteter hos CAMES Robotics
Tjek vores robotkirurgiske systemer
CAMES Robotics tilbyder træning og undervisning på forskellige robotkirurgiske systemer. Brug pilene – og tag selv et kig på de forskellige systemer via vores 3d-fremviser. Kontakt os endelig, hvis I har spørgsmål til vores systemer – eller ønsker at booke en rundvisning.
Medtronic Hugo tm RAS System
- Robotsystem inklusiv bevægeligt leje, dobbeltkonsol og VR-simulatorer
Intuitive DaVinci Surgical System
- Robotsystem inklusiv integreret leje, dobbeltkonsol og VR-simulatorer
Avetera Robotkirurgisk system
Interview
Britt Fredensborg
Britt er specialeansvarlig sygeplejerske i urologiske robotoperationer, urinvejskirurgisk afdeling L – Odense universitets Hospital. Og så er hun med i den nationale erfa-gruppe for operationssygeplejersker, der arbejder med robotkirurgi.

Hvad er det bedste ved at arbejde med robotassisteret kirurgi?
Spændende indgreb som hele tiden bliver mere og mere komplekse, og som kan løses bedst i robotten, hvor man er helt tæt på vævet – og kan udnytte robottens arme/ instrumenternes 360 grader bevægelse.
Hvad skal man i din optik gøre for at tiltrække flere sygeplejersker til specialet?
Man skal sørge for at invitere operationssygeplejerskerne ud på sygeplejeskolerne – og derved skabe mere oplysning om operationssygeplejen / den tekniske sygepleje. Vores ungdom er i dag væsentlig mere tekniske end os, da vi var unge.
Hvad er de største udfordringer i forhold til videreuddannelse for operationssygeplejersker på området? Hvad er løsningen?
Den største udfordring er at få sundhedsstyrelsen til at acceptere, at operationssygeplejersker er specialister og at en uddannelse (lig den til anæstesisygeplejerske ) ville løfte vores speciale og derved måske også lettere kunne tiltrække nye sygeplejersker.
Har tidligere kæmpet for dette i FS OP (Red: Fagligt selskab i Dansk Sygeplejeråd)
Hvad er de største fordele ved det samarbejde, I har på tværs af landet?
Den største fordel ved vores ERFA-gruppe er helt klart vores mulighed for at netværke med sygeplejersker inden for samme speciale. Både i forhold til daglige udfordringer, restordre, lejringer – og når nye operationer skal implementeres. Og så handler det samtidig om at have et forum, hvor vi kan være med til at udvikle robotkirurgien i Danmark. Der er aldrig lang vej til virkeligt kompetente svar.
Interview
Janne Aukdal
Janne er oversygeplejerske på Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Her har hun sin daglige gang på Centraloperationsafdeling, anæstesiologisk afsnit. Og så er hun med i den nationale erfa-gruppe for operationssygeplejersker, der arbejder med robotkirurgi.

Hvad er det bedste ved at arbejde med robotassisteret kirurgi?
Rent kompetencemæssigt er robotassisteret kirurgi lige steppet over de lap. skopiske operationer. vi er vant til at have. Det udfordrer os – på den gode måde -som sygeplejersker inden for mange flere områder. Og det giver en tilfredsstillelse at være en del af det robotkirurgiske team på stuen.
Hvad skal man i din optik gøre for at tiltrække flere sygeplejersker til specialet?
Hos os på SUH (Sjællandske Universitetshospital) har vi ingen problemer med at tiltrække til robotspecialet. Jeg tror, at det har noget at gøre med, at det også betragtes som noget særligt – og samtidig kompetencemæssigt giver et ekstra løft. Vi gør en hel del ud af at uddanne medarbejdere. Det tror jeg også gør, at specialet værdsættes.
Hvad er de største udfordringer i forhold til videreuddannelse for operationssygeplejersker på området? Hvad er løsningen?
Hvis jeg kunne ønske, ville jeg gerne have en videreuddannelse for robotsygeplejersker, der var anerkendt som en videreuddannelse på lige fod med andre. I dag har vi som afdeling et oplæringsprogram, der starter på egen afdeling og fortsætter på Cames. Det er sygeplejerskerne meget tilfredse med. Det er svært at få anerkendt en videreuddannelse som sygeplejerske – selv uddannelsen som operationssygeplejerske er endnu ikke anerkendt. Jeg tror, at der er nøglen til at tiltrække sygeplejersker på flere operationsafdelinger. Jeg fik selv undervisning på egen afdeling som team og derefter sendt til Strasbourg – også som team. Jeg afsluttede med certificering som e-learning. Men i dag ville jeg da helt klart hellere have haft en anerkendt uddannelse.
Hvad er de største fordele ved det samarbejde, I har på tværs af landet?
Det er et kæmpe plus – og en fordel for den hurtige udvikling. der sker på området og inden for specialet – at vi på tværs af regioner kan dele fordele og ulemper med hinanden. Nye afdelinger kan gøre brug af andres procedurer og sparre med hinanden. Når robotsygeplejersker mødes, bliver der snakket lejringer, teamsamarbejde, instrumenter/robot, udvikling og uddannelse. Det er her, vi har et forum, der er uundværligt. Jeg tror, dette er med til, at alle afdelinger med robot speciale fungerer så godt, som de gør. Der er ingen, der står alene om de udfordringer, der måtte være.
Interview
Lotte Juul Hansen
Lotte er oversygeplejerske/operationssygeplejerske på Aalborg Universitetshospital. Mere specifikt arbejder hun til dagligt på urologisk afdeling. Og så er hun med i den nationale erfa-gruppe for operationssygeplejersker, der arbejder med robotkirurgi.

Hvad er det bedste ved at arbejde med robotassisteret kirurgi?
Det bedste er teamworket. Det er umuligt at lave dette uden alle arbejder sammen. Så er det også højt specialiseret og kræver specialviden. Udover selvfølgelig de store fordele som følger med for patienten.
Hvad skal man i din optik gøre for at tiltrække flere sygeplejersker til specialet?
De fleste afdelinger, der arbejder med robotkirurgi, har også en lang række andre procedurer, operationer på traditionel vis. Det gælder ikke kun robotkirurgi som speciale. Men det er klart en fordel, at afdelingen har det, tror jeg. Der er lidt prestige i det.
Hvad er de største udfordringer i forhold til videreuddannelse for operationssygeplejersker på området? Hvad er løsningen?
Der er generelt ikke tid nok til at oplære i dagligdagen. Det burde være et krav, at man kom på et kursus som eksempelvis Cames eller Aalborg, inden man skulle arbejde med det i hverdagen. Jeg har været med fra start, så der var ikke noget kursus. Men jeg er oplært af Intuitiv (red: Robotkirurgisk producent), set det i Stockholm. Siden har jeg været på kursus i Strassburg med Intuitiv.
Hvad er de største fordele ved det samarbejde, I har på tværs af landet?
Det er fantastisk inspirerende at mødes på tværs. Det er vidensdeling og erfaringsdeling.
Vi kan overordnet bestemme nogle standarder for eksempelvis oplæring. Aktuelt er der en gruppe, der laver kompetancekort.
Interview
Peter Hertz
Peter Hertz er forsker hos CAMES Forskning og fokuserer på udvikling af simulationsbaseret træning i robotassisteret kirurgi, herunder avancerede procedurer vurderet i et simulationsbaseret miljø. Læs forskerprofil og se aktuelt forskningsprojekt

Du forsker i robotkirurgisk simulationstræning af avancerede producerer: Hvad var dit hovedbudskab til symposiumet?
Til symposiet beskrev jeg den historiske udvikling af kirurgien, hvordan kirurger lærte faget før robotter og laparoskopi. Jeg beskrev, hvilke uddannelses-udfordringer der findes i dag, og hvordan vi på CAMES har forsøgt at løse disse. Én løsning er træning på modeller af patienter, som vi har lavet med hjælp fra patientscanninger og 3D print.
Jeg fortalte om et tidligere studie, som flere af deltagerne på symposiet har bidraget til. Studiet er lavet af min kollega Louise Møller og formålet var at identificere læringsmål for sygeplejersker på robot-operationsstuen. Yderligere beskrev jeg et aktuelt studie, hvor vi har lavet en model, hvor patienten skal opereres for tyktarmskræft. Vi undersøger forskellige måder at vurdere kvaliteten af den udførte kirurgi samt pålideligheden af disse vurderinger.
Hvad er det robotassistereret simulationstræning kan?
Mine projekter har bragt mig rundt i Europa for at samarbejde og generere data fra simulationstræning. Alle steder, jeg har været, har vores kollegaer været meget engagerede og set behovet og potentialet.
Hvad viser dine forskningsresultater?
Vi har i forskningsgruppen lavet to studier omkring læringsmål for personalet omkring operationsrobotten, dette med stor opbakning fra alle relevante afdelinger i Danmark. For den avancerede simulationstræning, har vi lavet en patientmodel til træning og kompetencevurdering af tyktarmskirurgi. Vi forventer at have resultaterne klar til sommer.
Hvad er potentialet med bedre uddannelse på området? For personalet, patienter, patientsikkerheden og sundhedsvæsenet generelt?
Der er ingen spillere på FC Barcelona, der kun spiller kamp. Alle træner individuelt og sammen som et hold. Patientsikkerheden er naturligvis den største grund til at øve sig, men arbejdsmiljø og udnyttelsen af ressourcer (skiftetider ect.) mener jeg også vil kunne påvirkes positivt.
Jeg arbejder kun i et lille hjørne af det felt, der her bliver spurgt ind til. Men mine projekter handler om at evidensbasere det robot-kirurgiske uddannelsestilbud til kirurger, således at ressourcer kan bruges optimalt – og at vi samtidig opnår højere patientsikkerhed.
Besøg CAMES Robotics
Tag et smut med ind på den robotkirurgiske “operationsstue”
Sammen med CAMES Engineering udvikler CAMES Robotics 3D-modeller i kunstmateriale, som bruges typisk i procedure-specifikke robotkirurgiske kurser. Her trænes kursisterne repetitivt i eksempelvis anastomoser (sammensyninger), hvor levende væv ikke er nødvendigt. I videoen ser du elementer af et træningsforløb på to robotkirurgiske systemer, som CAMES Robotics tilbyder træning på.
(Opklipning og sammensyning på silikonemodel af forsnævring på overgang mellem nyrebækken og urinleder).
Kontakt CAMES Robotics
Snapshots fra Robotkirurgisk symbosium 2023
Se stemningsfotos
Klik dig gennem med pilene og få lidt snapshots fra eventet.
Fakta
Kort og godt om eventet og robotkirurgi generelt
- Herlev Hospital var d. 20.-21. april 2023 vært for det 4. nationale symposium for operationssygeplejersker, der arbejder med robotkirurgi.
- Robotkirurgien blev taget i brug på Herlev Hospital i 2008 og har siden udviklet sig, så man hver dag hjælper mange patienter gennem store operationer via minimal invasiv kirurgi.
- I 2022 rundede man således robotoperation nr. 10.000 på Herlev Hospital, fordelt på de tre specialer, urologi, gynækologi og mavetarm kirurgi.
- Symposiet på Herlev bød på et alsidigt program med den robotkirurgiske perioperative sygepleje i fokus. Herunder med relaterede tværfaglige indlæg, den nyeste udvikling samt er par indlæg, der skulle sætte helt andre perspektiver på robotassisteret kirurgi.
- Symposiet var planlagt i tæt samarbejde mellem Ulla Grande og Charlotte Holck Larsen, operationssygeplejersker og robotkoordinatorer, Anæstesiologisk afd. I på Herlev Hospital samt Ditte Camillus og Louise Møller, som henholdsvis er kursusleder og teamkoordinator hos CAMES Robotics.
