Månedens forsker: Stine vil give ultralydsundersøgelser et kvalitativt boost med nyt kompetencevurderings-værktøj
Der er et helt klart formål bag den forskning, som ph.d.-studerende Stine Maya Dreier Carstensen arbejder med. Nemlig at give sine lægefaglige kollegaer endnu bedre mulighed for at sikre deres kompetencer, når det kommer til brug af diagnostisk-og interventionel muskuloskeletal ultralyd. Men hvordan kan man helt konkret styrke kompetencer og praktisk træning, så det i sidste ende kommer gigtpatienter til gavn? Vi har spurgt Stine.
Muskuloskeletal ultralyd (MSK-UL) har forbedret udrednings- og behandlingstilbuddet for gigtpatienter og er blevet uundværlig i daglig klinisk praksis – som supplement til den objektive undersøgelse i opsporing, diagnosticering og monitorering af gigtpatienter. MSK-UL forkorter udredningstiden, giver essentiel information om sygdomsaktivitet og kan prædiktere sygdomsprogression. MSK-UL er på den måde blevet en fast del af den daglige praksis, men er kun værdifuldt i trænede hænder. Derfor er den diagnostiske kvalitet og patientsikkerheden afhængig af kompetente ultralydsoperatører.
I det lys er Stine Maya Dreier Carstensens overordnede mål med ph.d.-studierne at undersøge, hvordan vi bedst muligt træner og kompetencevurderer læger i muskuloskeletal ultralyd.
Læs også: Muskuloskeletal ultralyd og ledinjektioner – træning og kompetencevurdering (artikel bragt i Best Practice Nordic)
Aktuelt er der ifølge Stine nemlig mangel på kompetencevurderings-værktøjer, som kan vejlede yngre lægers oplæring i klinikken – samt hjælpe supervisorer, når det gælder vurdering af, hvornår en yngre læge er klar til selvstændig praksis. Vurdering af kompetencer er helt essentielt, uddyber hun, da manglende kompetencer kan medføre at vigtige sygdomsforandringer overses. Det kan have store konsekvenser for diagnosen og behandlingen af gigtpatienterne. Patienterne risikerer suboptimal behandling, og det kan i sidste ende betyde, at leddene bliver ødelagt.
I `månedens forsker´ stiller vi skarpt på de mange projekter og dygtige forskere tilknyttet CAMES, som hver dag arbejder på at udvikle ny viden, værktøjer og teknologi inden for simulationsbaseret uddannelse i sundhedsvæsenet.
Tjek selv, hvad Stine svarer, når vi spørger ind til hendes forskningsprojekt.
Hvilket lægefagligt område?
Reumatologi (Led og bindevævssygdomme).
Projektet vedrører i høj grad reumatologer, der benytter MSK-UL i deres daglige diagnosticering og behandling af gigtpatienter.
Men resultaterne kommer også mange andre specialer og dermed patienter til gavn, idet både alment praktiserende læger, ortopædkirurger og akutmedicinere anvender MSK-UL. Derudover kan resultaterne også bruges til at uddanne andre faggrupper såsom fysioterapeuter.
Hvorfor lige i CAMES-regi?
Jeg har forsket hos CAMES siden 2014 og har løbende udviklet en særlig interesse for ultralyd og det reumatologiske speciale. Derfor har mit fokus siden 2019 udelukkende været musculoskeletal ultralyd.
Min primære tilknytning i ph.d.’en er hos COPECARE, hvor jeg har min daglige kontakt til min hovedvejleder Professor Lene Terslev.
Alle studier er dog designet i tæt samarbejde med Professor Lars Konge fra CAMES og resten af vejleder teamet, så både det kliniske perspektiv og uddannelsesperspektivet tilgodeses.
Denne kombination er den første af sin slags indenfor det reumatologiske speciale.
Hvilket problem ude i praksis bidrager din forskning til at løse?
Vi ved, at brugen af MSK-UL og UL-vejledte injektioner til diagnosticering og monitorering af gigtpatienter er stigende og har et stort potentiale.
Et nyt studie, publiceret i 2021, viser at brugen af ultralyd signifikant forkorter tiden til korrekt diagnose og reducerer antallet af hospitalsbesøg. Derudover har flere studier vist, at behandling med injektioner har stor effekt på hurtig behandlingskontrol – både tidligt i forløbet, men også ved sygdomsopblussen.
Der findes solid evidens på, at ultralydsvejledte injektioner er mere præcise og tolereres bedre af patienterne end injektioner uden UL.
Den største udfordring ved implementering af MSK-UL i den rutinemæssige diagnostik og monitorering af gigtpatienter er, at det er yderst svært at lære – og kræver intensiv træning af ultralydsoperatøren ,inden de nødvendige kompetencer opnås.
Men hvornår er en læge kompetent til at udføre og anvende MSK-UL selvstændigt i klinikken? Og hvilke træningsmetoder er de mest optimale for at sikre kompetenceudvikling?
Netop disse spørgsmål forsøgte vi at svare på i det første delstudie inkluderet i min ph.d. Men vi måtte konkludere, at der ikke internationalt er enighed.
Hvad håber du at opnå med din forskning?
Generelt er der meget sparsom litteratur på området og der findes ingen objektive værktøjer, som kan vurdere, hvornår en given læge har opnået de ønskede færdigheder.
I vores igangværende ph.d.-projekt ønsker vi at belyse de to ovennævnte spørgsmål samt udarbejde, undersøge og validere et nyt værktøj til at vurdere ultralydsoperatørers kompetencer i MSK-UL vejledte procedurer, såsom ledinjektioner.
Kompetencevurderingsværktøjerne vil kunne implementeres i uddannelsen af alle danske reumatologer, når projektet er afsluttet, men vil også kunne anvendes for ortopædkirurger, læger i almen medicin samt akutlæger.
Målet er at have et værktøj til interventionel MSK-UL, der kan vurdere om lægen har opnået et ”bestå-niveau” og dermed er klar til selvstændig anvendelse i klinisk praksis.
Værktøjet kan også anvendes af uddannelseslæger til at målrette deres læring og af supervisorer til at målrette deres feedback, hvilket er værktøjernes vigtigste funktioner.
Hvad er potentialet - nationalt og internationalt?
Min forhåbning er, at værktøjerne også vil blive brugt internationalt både i undervisnings-øjemed, men lige så vigtigt indenfor medicinsk uddannelsesforskning. Netop så forskningsresultater kan sammenlignes på kryds af både regioner og landegrænser.
Vores vision er, at resultaterne kan danne grundlag for international enighed om, hvornår en ultralydsoperatør er kompetent og forhåbentligt bidrage til vurdering af, hvilke træningsmetoder der sikrer optimal uddannelse i MSK-UL.
Som hos alle andre forskere, der arbejder med medicinsk uddannelse, er den overordnede ambitionen at mindske ulighed i den behandling, man får – uafhængigt af hvor man er i landet og hvilken læge, man bliver set af.
Om Stine Maya Dreier Carstensen
Stine Maya Dreier Carstensen er læge og aktuelt ph.d. studerende ansat ved COPECARE, Rigshospitalet Glostrup. Derudover sidder hun i sin fritid som formand for yngre reumatologer.
Stine har siden 2014 været tilknyttet CAMES – og har i løbet af sin studietid haft sit forskningsråd her i huset med forskningschef Lars Konge som sin vejleder.
Siden 2019 har hun været tilknyttet COPECARE og blev indskrevet som ph.d. studerende pr 1/7 2021 med fokus på træning og kompetencevurdering indenfor muskuloskeletal ultralyd.
Stine har en række artikler bag sig. Og hun har holdt flere præsentationer nationalt og internationalt omhandlende optimering af postgraduate medicinsk uddannelse og kompetencevurdering.
Se Stines forskningsprofil – og publikationslister
