Kalejdoskopet blev drejet og satte nyt lys på patientkommunikation

Da Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF) rakte ud til CAMES med ønske om en workshop med fokus på god kommunikation med deres forskningsdeltagere, rakte vi ud til en særlig gruppe borgere, som i forvejen er tilknyttet CAMES – nemlig de såkaldte patientundervisere, da de har stor erfaring med at deltage i klinisk forskning.

Perspektivskifte og brugerinddragelse er en del CAMES’s DNA, når emnet er kommunikation og samarbejde. I en samskabelsesproces mellem de tre parter, blev unikke pointer i relationen i kommunikationssituationen afdækket.

Relationen har betydning for samarbejdet
Relationen mellem kliniker og patient og mellem forsker og deltager er afgørende forskellig:

I det kliniske arbejde har patienten behov for klinikerens hjælp og befinder sig derfor i et asymmetrisk afhængighedsforhold til klinikeren. I relationen mellem klinisk forsker og deltager er asymmetrien omvendt.
Her er det forskeren, som er afhængig af deltagerens vilje til at stille sig selv til rådighed.

Forskerne i CKFF har typisk kommunikative grunderfaringer fra relationen mellem dem som klinikere og patienter.
At rollerne og relationen i den kliniske forskning er anderledes, var de fleste klar over, men at lytte til deltagere og sammen reflektere over forestillinger og forventninger til samarbejdet skabte ny viden:

• Det behøver ikke tage ekstra tid at lytte til deltagerens motiver og spørgsmål
• Opmærksomhed på deltageren bidrager til at forskeren kan tilpasse sin kommunikation
• Deltagerne er overvejende motiveret af at ville bidrage til forskning og gøre en forskel
• Deltagerne bliver særligt motiverede, hvis de oplever sig ”type-castede”
• Deltagerne er interesserede i den forskning, de bidrager til, og ønsker viden om resultater
• Dagsorden og tidsplan bør rammesættes, så tid og mening ikke skrider for parterne

Sektionschef i CKFF Line Lund Kårhus fortæller, hvordan de som workshop-deltagere blev inspireret af de fortællinger og perspektiver, som de erfarne forskningsdeltagere delte ud af:

”Mange af vores forskere er klinikere, og er vant til læge-patientrelationen, men her blev det mere gensidigt, hvor begge parter drog fordel af den samlede ekspertise i rummet. Forskere kan nogle gange godt have nogle faste opfattelser af, hvordan vi kommunikerer. Her tror jeg det er sundt, at vi bliver udfordret.”

Forskeren er afhængig af at rekruttere og fastholde deltagere til projektet, hvilket betyder, at forskeren er nødt til at interessere sig rigtig meget for, hvad der er betydningsfuldt for deltagerne. Hvad der motiverer, og hvad der demotiverer?

Borgeren bør altid stå i centrum
Deltageren har sine motiver, hvad de er ved kun den enkelte. Der er fællestræk, men der er også helt individuelle bevæggrunde, som man kun kan få indsigt i ved at indgå i dialog. I den professionelle relation ser man en tendens til, at den professionelle part antager at vide, hvad brugeren ønsker og har behov for.

Det viser sig dog langt fra altid at holde stik. I klinikken er det ikke sikkert, at klinikeren opdager det, for patienterne har brug for dem. I Forskningsøjemed kan det træde tydeligere frem, da borgeren i højere grad kan sige nej tak og gå sin vej.

Ved på denne måde at sætte hovedpersonen i centrum, får man som både forsker og kliniker en unik indsigt i, hvad der er vigtigt for lige netop denne person. Det gør det muligt for den professionelle part at tilpasse sin kommunikation og imødekomme de behov og ønsker, der måtte være.

I den kliniske forskning kan det være forskellen på, om deltageren gennemfører eller kommer igen en anden gang, mens det i mødet mellem kliniker og patient kan være forskellen i compliance og patientsikkerhed.

En model der kan kopieres
Erfaringerne fra samarbejdet afspejler en model, der kan kopieres. Vi løfter gerne nye opgaver med fokus på kommunikation og relationer. Det er et spørgsmål om at gå i dialog med rekvirenten om, hvad det er for vilkår og relationer, der præger netop deres felt, og med dette afsæt præsentere og facilitere såvel viden som proces i den ønskede retning.

Hvis du vil vide mere kan du tage fat på:

Camilla Thamdrup: camilla.thamdrup@regionh.dk

Judit Vibe Madsen: judit.vibe.madsen@regionh.dk

Anne Marie Skaarup: anne.marie.skaarup@regionh.dk

Patienter som undervisere ­ – et panel af brugere og borgere
CAMES har i en årrække haft konceptet patienter som undervisere. Gennem patientfortællinger får klinikere indsigt i patienters perspektiver og får lettere ved at sætte dem i centrum.

På den omtalte workshop var forskningsdeltagerne rekrutteret fra CAMES’s eget team af patient- og pårørendeundervisere, hvilket blandt andet betyder at deltagerne er kvalificeret til at bidrage til og deltage i læringsprocesser hos især sundhedsprofessionelle.