Tekst kommer her

Alle sektioner

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur pharetra venenatis erat sit amet imperdiet. Nunc vulputate magna vitae ornare varius.

Tekst vertikalt centreret sektion

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur pharetra venenatis erat sit amet imperdiet. Nunc vulputate magna vitae ornare varius. Morbi viverra odio quis metus ultrices faucibus. Interdum et malesuada fames ac ante ipsum primis in faucibus.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur pharetra venenatis erat sit amet imperdiet. Nunc vulputate magna vitae ornare varius. Morbi viverra odio quis metus ultrices faucibus. Interdum et malesuada fames ac ante ipsum primis in faucibus.

Tekst vertikalt centreret sektion

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur pharetra venenatis erat sit amet imperdiet. Nunc vulputate magna vitae ornare varius. Morbi viverra odio quis metus ultrices faucibus. Interdum et malesuada fames ac ante ipsum primis in faucibus.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur pharetra venenatis erat sit amet imperdiet. Nunc vulputate magna vitae ornare varius. Morbi viverra odio quis metus ultrices faucibus. Interdum et malesuada fames ac ante ipsum primis in faucibus.

Lorem ipsum senei dorit lorem ipsum

Tekst kommer her

Split box 1

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur pharetra venenatis erat sit amet imperdiet. Nunc vulputate magna vitae ornare varius. Morbi viverra odio quis metus ultrices faucibus. Interdum et malesuada fames ac ante ipsum primis in faucibus. Nunc tincidunt sapien orci, eget dapibus neque bibendum sit amet.

Tekst kommer her

Split box 2

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur pharetra venenatis erat sit amet imperdiet. Nunc vulputate magna vitae ornare varius. Morbi viverra odio quis metus ultrices faucibus. Interdum et malesuada fames ac ante ipsum primis in faucibus. Nunc tincidunt sapien orci, eget dapibus neque bibendum sit amet.

Tekst kommer her

Split box 5

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur pharetra venenatis erat sit amet imperdiet. Nunc vulputate magna vitae ornare varius. Morbi viverra odio quis metus ultrices faucibus. Interdum et malesuada fames ac ante ipsum primis in faucibus. Nunc tincidunt sapien orci, eget dapibus neque bibendum sit amet.

Tekst kommer her

Split box 4

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur pharetra venenatis erat sit amet imperdiet. Nunc vulputate magna vitae ornare varius. Morbi viverra odio quis metus ultrices faucibus. Interdum et malesuada fames ac ante ipsum primis in faucibus. Nunc tincidunt sapien orci, eget dapibus neque bibendum sit amet.

Baggrundsbillede sektion1

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur pharetra venenatis erat sit amet imperdiet. Nunc vulputate magna vitae ornare varius.

Baggrundsbillede sektion2

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur pharetra venenatis erat sit amet imperdiet. Nunc vulputate magna vitae ornare varius.

3 afsnit med billede

Dit afsnit går her

Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.

Dit afsnit går her

Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.

Dit afsnit går her

Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.

Grå baggrund sektion

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur pharetra venenatis erat sit amet imperdiet. Nunc vulputate magna vitae ornare varius. Morbi viverra odio quis metus ultrices faucibus. Interdum et malesuada fames ac ante ipsum primis in faucibus.

Grå baggrund sektion

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur pharetra venenatis erat sit amet imperdiet. Nunc vulputate magna vitae ornare varius. Morbi viverra odio quis metus ultrices faucibus. Interdum et malesuada fames ac ante ipsum primis in faucibus.

Overskrift 1

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur pharetra venenatis erat sit amet imperdiet. Nunc vulputate magna vitae ornare varius. Morbi viverra odio quis metus ultrices faucibus. Interdum et malesuada fames ac ante ipsum primis in faucibus.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur pharetra venenatis erat sit amet imperdiet. Nunc vulputate magna vitae ornare varius. Morbi viverra odio quis metus ultrices faucibus. Interdum et malesuada fames ac ante ipsum primis in faucibus.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur pharetra venenatis erat sit amet imperdiet. Nunc vulputate magna vitae ornare varius. Morbi viverra odio quis metus ultrices faucibus. Interdum et malesuada fames ac ante ipsum primis in faucibus.

Overskrift 2

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur pharetra venenatis erat sit amet imperdiet. Nunc vulputate magna vitae ornare varius. Morbi viverra odio quis metus ultrices faucibus. Interdum et malesuada fames ac ante ipsum primis in faucibus.

Ikon sektion

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit

Ikon sektion

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit

Mørk baggrund sektion

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur pharetra venenatis erat sit amet imperdiet. Nunc vulputate magna vitae ornare varius. Morbi viverra odio quis metus ultrices faucibus. Interdum et malesuada fames ac ante ipsum primis in faucibus.

Mørk baggrund sektion

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur pharetra venenatis erat sit amet imperdiet. Nunc vulputate magna vitae ornare varius. Morbi viverra odio quis metus ultrices faucibus. Interdum et malesuada fames ac ante ipsum primis in faucibus.

CAMES søger patient- og pårørendeundervisere med erfaringer fra psykiatrien

CAMES søger patient- og pårørendeundervisere med erfaringer fra psykiatrien

CAMES søger patient- og pårørendeundervisere med erfaringer fra psykiatrien

​Har du lyst til at fortælle sundhedsprofessionelle- og studerende om dine erfaringer, når det kommer til psykisk sygdom. Enten som patient eller pårørende? Din viden, erfaringer og gode råd er i høj kurs, og derfor søger vi lige nu patient- og pårørendeundervisere.

Kernen i uddannelseskonceptet “Patienter som Undervisere” er patientinddragelse. Det handler om bygge bro mellem patienter og sundhedspersonale. Og det gør vi helt konkret ved bringe patienter og pårørende direkte ind i uddannelsen af årligt 5.000 studerende og sundhedsprofessionelle.

Lige nu søger vi pårørende- og patientundervisere på det psykiatriske område.

Som underviser kommer du til at dele ud af dine erfaringer om psykisk sygdom til studerende og sundhedsprofessionelle.

Der er nemlig behov for både pårørende- og patientundervisere, som kan bidrage til at øge forståelsen for psykisk sygdom og nedbryde tabuer og stigmatisering.

Vi er interesseret i at høre fra alle, som har patient- og pårørende erfaringer fra psykiatrien, men søger aktuelt primært mennesker, der har levede erfaringer med skizofreni, skizotypi og ADHD.

Se også: Patienter Som Underviseres hjemmeside

Som patientunderviser kan du fortælle sundhedspersoner om, hvordan psykisk sygdom påvirker hverdagen, og hvad der kan gøre en forskel i samarbejdet med psykiatrien.

Sygdom påvirker ikke kun patienten, men også pårørendes livssituation.

Som pårørendeunderviser fortæller du sundhedspersoner, hvordan det er at være pårørende, og hvad de særligt skal være opmærksomme på.

Hvis du ønsker at blive pårørende- eller patientunderviser inden for psykisk sygdom, så kig – og klik dig – rundt her på siden.

Du kan også blive klogere og inspireret af Augusta, der fortæller, hvordan hun arbejder som patientunderviser.

Kontakt

Ønsker du at deltage eller høre mere om konceptet, så ring til kursusleder Janne Christiansen på telefon 21 63 28 81. Du er også velkommen til at sende en mail på janne.christiansen@regionh.dk med et par ord om dig selv. Alle får svar på henvendelse.

Janne Christiansen, Kursusleder, ‘patienter som undervisere’​ – E-mail: janne.christiansen@regionh.dk

Video

Sådan arbejder Augusta som patientunderviser

Mød Augusta, der fortæller, hvordan hun arbejder som patientunderviser. Og hvad tager de sundhedsfaglige studerende med sig fra undervisningen med Augusta? Se med her.

Tilmeld nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og få nyt om relevante kurser, services eller andre simulationsbaserede tiltag inden for dine interesser og specialer.

Sådan gør du

Bliv patientunderviser

Har du lyst til at fortælle sundhedsprofessionelle- og socialfaglige studerende om dine
erfaringer med psykisk sygdom?

Det søger vi
Forestil dig, at rollerne er byttet rundt – Du underviser studerende på social- & sundhedsuddannelser i hvordan det er at leve med psykisk sygdom – Det kan du gøre ved at blive en del af Konceptet Patienter som undervisere.

I Copenhagen Academy for Medical Education & Simulation (CAMES), som arbejder målrettet med patientinddragelse, søger vi mennesker med psykisk sygdom, f.eks. skizofreni eller depression som har lyst til at dele erfaringer om, hvad der har betydning i mødet med social – og sundhedsprofessionelle.

 

Hvilken opgave skal du hjælpe med at løse?
Som patientunderviser bidrager dine fortællinger til at vise mennesket bag diagnosen. Det kan være svært for andre at forstå, hvordan sygdom påvirker hverdagen. Vi vil gerne lade mennesker, der selv lever med psykisk sygdom fortælle fagprofessionelle, hvordan det er, og hvad de særligt skal være opmærksomme på.

Din unikke fortælling kan være med til at nedbryde tabu og stigmatisering. Ligesom dine erfaringer i mødet med social- og sundhedsfaglige studerende kan kaste lys på, hvad der har gjort en forskel for dig i samarbejdet med psykiatrien. Du kan også fortælle om, hvordan du lever med symptomer i dagligdagen.

Din rolle som patientunderviser
Inden du starter, taler vi sammen og finder ud af om det kunne være noget for dig at blive patientunderviser. Du bliver derefter kvalificeret til opgaven i CAMES, Ryesgade 53 B, 2100 København Ø.

Når du fortæller om dine erfaringer med at leve med en psykisk sygdom, foregår det på en uddannelsesinstitution for en mindre gruppe studerende. Det kan f.eks. være på sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne. Undervisningen er allerede i gang.

Du behøver ikke at betegne dig selv som ”patient”, men du skal have erfaringer fra psykiatrien/sundhedssystemet.

Krav for at deltage
  • Have været diagnosticeret med psykisk sygdom i mindst to år og være afklaret forhold til diagnose og symptomer, når du fortæller og er i dialog med studerende.
  • Have mulighed for at undervise i Københavnsområdet.
  • Kunne møde i dagtimerne ca. tre til fire gange i et semester á to timers varighed.
  • Kunne deltage i en workshop i CAMES, hvor du kvalificeres til opgaven.
Gevinsterne
Din fortælling har en positiv betydning i udviklingen af fremtidens psykiatri.

Du bliver du en del af en gruppe af patient- og pårørendeundervisere i CAMES og du modtager løbende sparring for at sikre trivsel og kvalitet.

Du modtager et mindre honorar for hver gang du underviser.

Sådan gør du

Bliv pårørendeunderviser

Har du lyst til at fortælle sygeplejerske – og pædagogstuderende om dine erfaringer som pårørende til et menneske med psykisk sygdom?

Det søger vi

I vores uddannelsescenter arbejder vi målrettet med pårørendeinddragelse. Vi søger derfor pårørende til mennesker med psykisk sygdom, som har lyst til at dele erfaringer i undervisning om psykisk sygdom for socialfaglige – og sundhedsprofessionelle studerende.

 

Hvilken opgave skal du hjælpe med at løse?

Sygdom påvirker ikke kun patienten, men også de pårørendes livssituation. Som pårørende kan du måske føle dig overset?

Som pårørendeunderviser fortæller du sundhedspersoner, hvordan det er at være pårørende, og hvad de særligt skal være opmærksomme på.

Din unikke fortælling kan være med til at til at rette de studerendes opmærksomhed mod vigtigheden af, at se mennesket bag sygdommen.

 

Din rolle som pårørende-underviser

Inden du starter, taler vi sammen og finder ud af om det kunne være noget for dig at blive pårørendeunderviser. Du bliver derefter kvalificeret til opgaven.

Kvalificeringen foregår i Copenhagen Academy for Medical Education & Simulation (CAMES), Ryesgade 53 B, 2100 København Ø.

Når du fortæller om dine erfaringer som pårørende, foregår det på en uddannelsesinstitution i Region Hovedstaden.

Kvalificeringen finder sted i foråret 2023. Undervisningen starter i løbet af efteråret 2023.

Krav for at deltage
  •  Være pårørende til et menneske diagnosticeret med psykisk sygdom
  • Være afklaret med din situation – i stand til at være konstruktiv når du er i dialog med studerende
  • Have mulighed for at undervise i København
  • Kunne møde i dagtimerne ca. tre til fire gange i et semester á to timers varighed
  • Deltage i en workshop i CAMES, hvor du kvalificeres til opgaven.
Gevinsterne

Du bliver du en del af en gruppe af pårørendeundervisere i CAMES og du modtager løbende sparring for at sikre trivsel og kvalitet.

Du modtager et mindre honorar for hver gang du underviser, ligesom du får et beløb til hjælp for at dække dine transportudgifter.

Sådan bruger du escape rooms i klinisk uddannelse

Sådan bruger du escape rooms i klinisk uddannelse

Sådan bruger du escape rooms i klinisk uddannelse

Du kender nok escape rooms i forbindelse med polterabends eller teambuilding, men konceptet er også vældig brugbart i kliniske sammenhænge. Læs, hvordan her.

Et escape room er et team-baseret spil, hvor deltagere opdager ledetråde og løser gåder for at opnå et specifikt mål på begrænset tid. CAMES arbejder i stigende grad med escape rooms i uddannelsen af sundhedspersonale, og især i træningen af sociale og kognitive kompetencer såsom ledelse, teamwork, kommunikation og beslutningstagning.

I klinikken kan du kan bl.a. bruge escape room til følgende:

  • Prioritering af opgaver i vanskelige situationer
  • Håndtering af følelsesmæssige udfordringer i dilemmafyldte situationer
  • Håndtering af forskellige kommunikationskanaler ved afsendelse og modtagelse af information
  • Ledelse i pressede situationer

Se mere i videoen, hvor konceptet bliver forklaret til klinisk brug.

Kontakt os endelig, hvis du er nysgerrig på potentialet i escape rooms i kliniske sammenhænge – og hvis vi måske skal udvikle et forløb sammen, der er tilpasset jeres behov.

Peter Dieckmann – ​Forsker, Psykolog, Ph.D., Dipl.-Psych.– ​​​​​​​Telefon: 38682543 / E-mail:gerhard.peter.dieckmann@regionh.dk

Video

Se hvad et escape room kan give dig.

Tilmeld nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og få nyt om relevante kurser, services eller andre simulationsbaserede tiltag inden for dine interesser og specialer.

Stærkt samarbejde skal sikre en høj patientsikkerhed til akutte medicinske patienter

Stærkt samarbejde skal sikre en høj patientsikkerhed til akutte medicinske patienter

Stærkt samarbejde skal sikre en høj patientsikkerhed til akutte medicinske patienter

​CAMES er i samarbejde med Nordsjællands Hospital (NOH), RegionH E-læring og Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) i gang med at lægge sidste hånd på udvikling af ny e-læring til et kursus i Medicinsk Akutkald (MAK). ​

Den nye e-læring skal fungere både som forberedelse til MAK-kurset, men samtidig skal den også benyttes til introduktion af nye medarbejdere i Akutmodtagelsen, som deltager i Medicinsk Akutkald.

– Det er spændende at samarbejde med klinikken om at skabe nye læringsformer, der kan nå bredt ud, fortæller Trine Grundtvig Jensen, der er projektleder hos CAMES, og fortsætter:

– Denne e-læring er målrettet et tværfagligt team og inddelt i moduler, der kan bruges til at undervise teamet i, hvordan man systematisk og struktureret samarbejder om modtagelsen af kritisk syge medicinske patienter. E-læringen skal være med til at øge patientsikkerheden ved, at alle teammedlemmer kender til opgaver, roller, systematik, dokumentation mm. og således kan sikre en hurtig initial diagnostik og iværksættelse af de rette handlinger hos akut kritisk syge medicinske patienter.

Overlæge Dorthea Christensen er ansvarlig for MAK-kursus på Hillerød Akutmodtagelse og fortæller:

– Vi har afholdt kursus i MAK i mange år og ønsker hele tiden at optimere indholdet. Mine medundervisere og jeg er derfor i samarbejde med CAMES i gang med at udvikle e-læring.

Udviklingen af e-læringen er finansieret af regionale projektmidler i forbindelse med Projekt Kompetenceudvikling i akutmodtagelser/akutklinikker i Region H. Projektleder Eva Thomas uddyber:

– Det er tanken, at e-læringen med mindre lokale justeringer kan anvendes i de øvrige akutmodtagelser i regionen. Her vil det også kunne fungere som introduktion i forbindelse med onboarding af nyansatte med funktion i Medicinske Akutkald. Endvidere er det et godt supplement til skriftlige vejledninger, når erfarne klinikere repeterer deres opgaver.

E-læringen forventes klar til implementering på NOH i løbet af marts 2023, og vil herefter kunne justeres til de øvrige akutmodtagelser, som ønsker at gøre brug af den.

“Det handler om liv” – medarbejdernes liv og patienternes liv, og derfor skal et stærkt samarbejde understøtte en kontinuerlig kompetenceudvikling, der medfører en høj patientsikkerhed for de akutte medicinske patienter i vores akutmodtagelser.

Video

Kom et smut med ind – og oplev simulationsundervisningen

Her kan du se, hvilke undervisningsrammer – i dette tilfælde virkelighedslignende scenarier i traumestuen i akutmodtagelsen – som E-læringsforløbet indgår i.

Tilmeld nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og få nyt om relevante kurser, services eller andre simulationsbaserede tiltag inden for dine interesser og specialer.

Sådan er CAMES og RegionH E-læring som arbejdsplads: Nyt fælles onboarding-forløb på plads

Sådan er CAMES og RegionH E-læring som arbejdsplads: Nyt fælles onboarding-forløb på plads

Sådan er CAMES og RegionH E-læring som arbejdsplads: Nyt fælles onboarding-forløb på plads

​Enhedens sektioner har hidtil haft deres egne introduktionsprogrammer til nye medarbejdere, men får nu et fælles digitalt onboarding-forløb. ​​Bliv klogere på enheden som arbejdsplads her.

– Formålet er, at nye kolleger skal opleve at være en del af en samlet enhed fra start. Derudover bliver alt vedrørende onboarding for nyansatte samlet i én pakke i Kursusportalen.

Sådan lyder det fra Helle Stenbæk, teamkoordinator i RegionH E-læring og medlem af LUU (Enhedens tværgående gruppe for ledelsesunderstøttelse og udvikling). Det er denne gruppe, der står bag det nye onboarding-forløb.

Læs mere på RegionH E-lærings hjemmeside.

Nedenfor kan du se de velkomstvideoer, som nye kollegaer får som noget af det første, når de starter onboarding-forløbet op. Enhedschef Sanne Møller Knudsen samt cheferne for de tre sektioner i enheden fortæller her om enheden og sektionerne som arbejdsplads.

 

Velkomst-videoer

Enheden som arbejdsplads: Kom et smut med indenfor

 

Velkommen til CAMES Herlev

Velkommen til CAMES Rigshospitalet

Velkommen til RegionH E-læring

Tjek enhedens nye onboarding E-læringskursus

Som en del af onboardingforløbet får nye medarbejdere adgang til dette minikursus, hvor man kan blive klogere på enheden som arbejdsplads. 

Tilmeld nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og få nyt om relevante kurser, services eller andre simulationsbaserede tiltag inden for dine interesser og specialer.

CAMES Rigshospitalet indfører nyt kursussystem: Særlige vilkår for Region Sjælland

CAMES Rigshospitalet indfører nyt kursussystem: Særlige vilkår for Region Sjælland

CAMES Rigshospitalet indfører nyt kursussystem: Særlige vilkår for Region Sjælland

Region Sjælland har gennem mange år haft et tæt samarbejde med CAMES, der sikrer at regionens læger og andre sundhedsprofessionelle frit kan lære og videreudvikle deres kliniske færdigheder via avanceret teknisk simulation.

For at kunne servicere vores kursister endnu bedre har CAMES Rigshospitalet nu fået et nyt kursussystem – Entry – som fremover skal bruges til booking af tekniske simulationskurser.

Moderne kursussystem

I systemet skal kursisterne selv oprette en profil, hvorefter de kan tilmelde sig vores kurser, gennemføre e-læring og booke sig til aftaler og selvtræningssessioner.

– Det skal være meget nemmere at finde, booke kurser og træningseancer, administrere og kommunikere med kursusledere og medkursister. Derfor er vi meget glade for nu at kun tilbyde et kursussystem, der understøtter dette og er tidssvarende i sit udtryk, lyder det fra Sam Kondo Steffensen, sektionchef på CAMES RH.

Læs også: Find tekniske simulationskurser i det nye kursussystem

For at holde fast I vores ønske om at tilbyde den bedst mulige uddannelse, bevare vores store udbud, og efterkomme de mange efterspørgsler, har CAMES indført brugerbetaling på vores tekniske kurser fra d. 01.01.2023. Dette gælder dog ikke kursister fra Region Sjælland, da regionen gennem en fast årlig basisbevilling har sikret fortsat fri adgang til det meste i vores kursuskatalog.

Rammerne for tildeling af pladser

For at imødekomme regionens efterspørgsel på den mest hensigtsmæssige vis – samt sikre at de rigtige kursister kommer på de relevante kurser – har vi valgt at anvende følgende procedurer for tildeling af pladser i systemet.

1. En repræsentant fra afdelingen (uddannelsesansvarlig, sekretær eller lign.) skriver en mail til CAMES på kontakt@cames.dk og beder om adgang til de kurser fra vores katalog, som de finder mest relevante.

2. CAMES sender en række vouchers (separate pdf dokumenter), der kan videregives til de ansatte, som afdelingen ønsker skal deltage på kurserne. Flere vouchers kan rekvireres ved blot at skrive igen.

3. Kursisterne opretter selv en profil i systemet og anvender voucheren for at få direkte adgang til kurset.

Det nye system kan tilgås via cames.dk. hvor man også kan læse om andre aktiviteter og services, som Cames RH tilbyder.

Husk også at skrive dig op til vores nyhedsbrev, så er der nemlig garanti for, at du ikke går glip af vigtige informationer om CAMES samt nye tekniske aktiviteter og kurser inden for netop dit interessefelt.

Læs også: Her skriver du dig op til vores nyhedsbrev

Kurser tilknyttet CAMES Herlev vil fortsat være at finde på Kursusportalen som hidtil – og på regionh.dk/CAMES

Tilmeld nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og få nyt om relevante kurser inden for dine
interesser og specialer.

Video-guide´til entry

Sådan finder du kurser – og booker

Her kan du se, hvordan du finder og tilmelder dig tekniske kurser i Entry.

Find vej

Virtuel rundtur: Tjek vores faciliteter til tekniske kurser

CAMES Rigshospitalet er spækket med state-of-the-art træningsudstyr, som bliver brugt til vores tekniske simulationskurser- og uddannelser. Tjek det selv med en tur rundt virtuelt i vores lokaler. Når du kommer rundt til de forskellige faciliteter, kan du læse mere om udstyr, formål - og kursusaktiviteter tilknyttet hertil.

Du kan bruge slideren med pilene til at komme rundt til de forskellige lokaler på 4.sal samt CAMES Robotics i stueetagen. 

CAMES udvider med nyt 3D-printcenter til Region Hovedstaden

CAMES udvider med nyt 3D-printcenter til Region Hovedstaden

CAMES udvider med nyt 3D-printcenter til Region Hovedstaden

Region Hovedstaden har fået et 3D Printcenter i helt nye faciliteter på CAMES i Ryesgade 60, tæt ved Rigshospitalet

Her får regionens hospitalsafdelinger, klinikere og andet personale i RegionH adgang til kompetencer, best practise, viden samt topmoderne teknisk udstyr til 3D- modellering og print.

Læs også: Gå direkte til Region Hovedstadens 3D-printcenter

I de seneste år har 3D-printede materialer i stigende grad fundet anvendelse i den danske hospitalsverden. Men udviklingen af teknologien og anvendelsesområderne har derimod primært fundet sted i det private.

Ved at give adgang til disse kompetencer og tekniske faciliteter inden for regionen, ønsker CAMES at samle den kliniske og tekniske ekspertise på området i ét regionalt center. Netop for at bringe teknologien og innovationen tættere på klinikken samt øge samarbejdet mellem klinikere, ingeniører, industrien, universiteter og nye virksomheder.

De forventede arbejdsområder for det nye center inkluderer:

  • Produktion af udstyr efter mål til brug ifm. patientbehandling
  • Patientspecifikke fantomer til træning af kliniske procedurer
  • Produktion af prototyper til medicinsk og teknisk innovation
  • Design og produktion af tekniske dele til klinisk anvendelse
  • Produktion af medicinsk udstyr efter etablerede processer
  • Forskning i nye materialer og kliniske anvendelsesområder
  • Design og produktion af specialtilpassede hjælpemidler

I samarbejde med Rigshospitalet tilbydes aktuelt 3D-print til innovationsprojekter, patientspecifik behandling, kirurgisk planlægning og undervisning. I samarbejde med regionens velfærdstekniske laboratorium (KCX) produceres desuden specialtilpassede hjælpemidler til borgere.

Centeret forventer i 2023 at etablere samarbejde med DTU (Danmarks Tekniske universitet og andre tekniske partnere til afprøvning af nye materialer og metoder indenfor klinisk 3D-print.

Centret samarbejder allerede med flere kliniske afdelinger om rådgivning, når det kommer til at udbrede 3D teknologien i klinikken. Det samme gælder kliniske 3D printcentre i landets øvrige regioner, når det kommer til national udvikling og indsatser på 3D-print området.

Det nye center giver således adgang til et stærkt fagligt netværk og ressourcer. Ikke mindst med hensyn til at løfte og accelerere 3D-print til klinisk brug i fremtiden. I centrets eget webunivers kan du læse meget mere om, hvilke typer printservices centrets medarbejdere tilbyder. Og du kan se eksempler på andre opgaver, som er blevet løst rundt omkring i regionen.

video

Skal vi finde en 3d-printløsning sammen?

Tilmeld nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og bliv opdateret på nye 3D-printservices, tilbud og cases.

cases: 3d-print

Aktuelle projekter og opgaveløsninger

 

Bolus-produktion til svære anatomier ved strålebehandling

Ved stråleterapi-behandling af hudcancer benyttes en silikone-lignede måtte, kaldet en bolus, til at sprede strålingen og undgå skade på den omkringliggende hud. Til store og regulære anatomier kan man købe en generisk måtte til formålet. Men ved besværlige anatomier, såsom næser og ører, kan patientspecifikke løsninger være bedre.

CAMES har i dette projekt et stærkt samarbejde med medicoteknisk afdeling (CIMT) på Rigshospitalet samt Stråleterapien på Rigshospitalet, hvor vi ud fra scanninger producerer patientspecifikke bolusmåtter.

I projektet har vi undersøgt de bedste 3D-scannere for at undgå at lægge patienterne i en CT-scanner. Og vi har udviklet en optimeret kode til vores CAD-program, der sørger for, at vi leverer et præcist, men hurtigt produceret produkt.
Bolus går ind under kategorien ’medicinsk udstyr efter mål’ i MDR (medical device regulations). Vi sørger derfor også for registrering ved Lægemiddelstyrelsen og den dertilhørende kvalitetssikring.

Projekt-teamet fra CAMES: Kiki Vestersøe, Sanne Kristensen, Morten Bo Søndergaard Svendsen

Kontakt: 

Kiki Vestersøe, medicoingeniør, MSc - Mail: kirstina.beatrice.persson.vestersoee@regionh.dk / Mobil: 35456498

3D-printede træningshjerter til kardiologien

Projektet blev sat igang efter ønske fra Afdelingen for Hjertesygdomme på Gentofte Hospital. Dette med henblik på at visualisere patientspecifikke cases - med diverse uregelmæssigheder - før patienten skulle på operationsbordet. I samarbejde med medicoteknisk afdeling på Rigshospitalet (CIMT), blev der segmenteret et hjerte fra en CT-scanning - og et hjerte blev printet. Da det blot var for visualisering, blev det printet i PLA-plast.

Patienten får ofte taget CT-scanningen et til to døgn,  før han/hun ligger på bordet. Derfor er tid en vigtig faktor. Printet af det fulde hjerte tog over 20 timer. Derfor blev der i stedet arbejdet for at segmentere de dele af hjertet, der er interessant for lægen.

Der undersøges også pt. muligheden for virtual reality, da tidsperspektivet her, er kortere.

Projektteamet fra CAMES Kiki Vestersøe og Magnus Obinah.

Kontakt:

Kiki Vestersøe, medicoingeniør, MSc - Mail: kirstina.beatrice.persson.vestersoee@regionh.dk / Mobil: 35456498

Vaskepropper til flergangs-blodtryksmanchetter

Når blodtryksmanchetter skal vaskes, benyttes en prop for enden af trykkablet. Det gør man for at undgå vand i manchetten og senere i blodtryksapparaterne. Disse sælges ikke længere i stykvis fra leverandøren, men med en ny manchet.

Derfor har Børne- og Ungeklinikken på Rigshospitalet spurgt medicoteknisk afdeling (CIMT) og CAMES om denne opgave kunne løses internt. CAMES har produceret en måtte med 6x6 silikone propper, som snart kan bestilles via ’brik-systemet’ i hele regionen. I øjeblikket er de mulige at bestille gennem medicoteknisk afdeling og deres system ’Medusa’.

Projektet har budt på en test og validering af proppernes egenskaber, i samarbejde med Børne- og Ungeklinikken. Det har ledt ud i nye retningslinjer for vask af manchetter samt tørretider.

Projekt-teamet fra CAMES: Kiki Vestersøe, Morten Bo Søndergaard Svendsen, Sanne Kristensen

Kontakt: 

Kiki Vestersøe, medicoingeniør, MSc - Mail: kirstina.beatrice.persson.vestersoee@regionh.dk / Mobil: 35456498

Øreclips til keloid-behandling

Patienter med keloider, arvæv, der vokser uhæmmet, bliver oftest behandlet med kirurgi eller steroidindsprøjtninger og tryk (nogle gange begge dele).  For sidstnævnte er et præcist tryk vigtigt, da for meget tryk vil provokere mere vækst, imens for lidt tryk vil give plads til fortsat vækst.

I projektet undersøger vi, hvorvidt disse clips kan produceres patientspecifikt ved hjælp af en 3D-scanning og CAD-software. Clipsene produceres på vores SLA-printer med biokompatibelt resin, der er ISO-godkendt til kontinuerlig hudkontakt. Disse clips falder i kategorien ’medicinsk udstyr efter mål’ i MDR (medical device regulations). Og CAMES står derfor for registrering hos Lægemiddelstyrelsen samt dertilhørende kvalitetssikring.

Projekt-teamet på CAMES: Magnus Obinah, Kiki Vestersøe

Kontakt: 

Kiki Vestersøe, medicoingeniør, MSc - Mail: kirstina.beatrice.persson.vestersoee@regionh.dk / Mobil: 35456498

CAMES Rigshospitalet indfører nyt kursussystem og brugerbetaling

CAMES Rigshospitalet indfører nyt kursussystem og brugerbetaling

CAMES Rigshospitalet indfører nyt kursussystem og brugerbetaling

Tusindvis af kursister fra Region Hovedstaden lægger hvert år vejen forbi CAMES Rigshospitalet (CAMES RH), når de skal træne og kompetenceudvikle praktiske færdigheder via teknisk simulation

For at kunne servicere kursisterne endnu bedre har CAMES RH nu fået et nyt kursussystem – ENTRY – som fremover skal bruges til booking af tekniske simulationskurser.

Læs også: Find tekniske simulationskurser i det nye kursussystem

“Det skal være meget nemmere at finde, booke kurser og træningseancer, administrere og kommunikere med kursusledere og medkursister. Derfor er vi enormt glade for nu at kun tilbyde et kursussystem, der understøtter dette,” lyder det fra Sam Kondo Steffensen, sektionchef på CAMES RH.

Det nye system kan tilgås på www.cames.dk, hvor man også kan læse om andre aktiviteter og services, som Cames RH tilbyder. 

Brugerbetaling på tekniske kurser. 

CAMES RH er internationalt anerkendt for at være blandt de førende, når det kommer til at tilbyde teknisk avancede simulationskurser. Dette stiller også krav til kontinuerlig udvikling og opdatering af både indhold og udstyr på kurserne. Det har gennem de seneste år medført stigende omkostninger.

“For at holde fast I vores ønske om at tilbyde den bedst mulige uddannelse, bevare vores store udbud, og efterkomme de mange efterspørgsler, er vi desværre blevet tvunget til at indføre brugerbetaling på vores postgraduate tekniske simulationskurser fra starten af det nye år,” fortæller Sam Kondo Steffensen.

Det betyder helt konkret, at der pr. 1.1.2023 er brugerbetaling på alle postgraduate tekniske simulationskurser. som skal dække stigende kursusrelaterede omkostninger. Priserne kan ses under hvert kursus i det nye kursussystem.

Ændringen gælder ikke kurser, der er påbegyndt før denne dato. Har du behov for en særlig aftale om undervisning til eksempelvis en afdeling eller gruppe af medarbejdere, er du meget velkommen til at kontakte CAMES RH via mail på kurser@cames.dk.

Det nye kursussystem kan tilgås her på siden, hvor du også kan læse mere om vores øvrige aktiviteter. Og husk at skriv dig op til vores nyhedsbrev, så er der nemlig garanti for, at du ikke går glip af nye tekniske simulations-aktiviteter og kurser inden for dit interessefelt.  

Kurser tilknyttet CAMES Herlev vil fortsat være at finde på Kursusportalen som hidtil – og på regionh.dk/CAMES

 

Tilmeld nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og få nyt om relevante kurser inden for dine
interesser og specialer.

* indicates required
Vælg en eller flere lægelige specialer du er inter
Vælg en eller flere sygeplejerske specialer du er

Video-guide´til entry

Sådan finder du kurser – og booker

Her kan du se, hvordan du finder og tilmelder dig tekniske kurser i Entry.

Find vej

Virtuel rundtur: Tjek vores faciliteter til tekniske kurser

CAMES Rigshospitalet er spækket med state-of-the-art træningsudstyr, som bliver brugt til vores tekniske simulationskurser- og uddannelser. Tjek det selv med en tur rundt virtuelt i vores lokaler. Når du kommer rundt til de forskellige faciliteter, kan du læse mere om udstyr, formål - og kursusaktiviteter tilknyttet hertil.

Du kan bruge slideren med pilene til at komme rundt til de forskellige lokaler på 4.sal samt CAMES Robotics i stueetagen. 

Månedens forsker: Kristoffer vil sikre kvaliteten af kikkertundersøgelser i tyktarmen

Månedens forsker: Kristoffer vil sikre kvaliteten af kikkertundersøgelser i tyktarmen

Månedens forsker: Kristoffer vil sikre kvaliteten af kikkertundersøgelser i tyktarmen

Det er de færreste, der får ondt i røven over Kristoffer Mazanti Cold. Tværtimod. For det kommer uden tvivl både kollegaer og i sidste ende patienterne til gavn, at han som led i sit Ph.d.-stipendiat på CAMES-Rigshospitalet vil styrke kvaliteten, når det kommer til kikkertundersøgelser af tyk- og endetarmen – også kaldet koloskopi.

Læs også: Koloskopi som forskningsområde hos CAMAS

Men hvordan skal Kristoffers forskning helt konkret bidrage til at booste hitraten i forhold til at opdage forstadier til cancer? Og hvorfor kan man også via hans forskning reducere smerterne i forbindelse med koloskopi-undersøgelsen?

Det svarer han selv på her i “7 hurtige til Kristoffer”.

Hvad er essensen af dit Ph.d.-projekt?

At øge kvaliteten af kikkertundersøgelser af tyk- og endetarmen (koloskopi) via automatiseret feed-back. Det betyder helt konkret, at operatøren får nogle mål for, hvor godt undersøgelsen er blevet udført efter proceduren.

I øjeblikket er kvalitetsmålet blot tilbagetrækningstiden, men den siger ikke ret meget om, hvor grundig man har været. Vi vil gerne give nogle bedre deskriptive mål.

Eksempelvis hvor meget spidsen af skopet har bevæget sig som en indikation på, hvor meget af tarmvæggen, man reelt set har undersøgt. Og ikke blot, hvor lang tid man har brugt på det.

Hvilket lægefagligt område?

Gastro-kirurgi, Gastro-medicin og koloskopi.

Hvorfor lige præcis det område? Hvor stammer interessen fra?

Jeg har tidligere forsket i objektiv og automatisk kompetencemåling her på CAMES, hvor jeg opdagede, at koloskopi er en ekstrem brugerafhængig procedure.

Studier har vist, at de operatører – også kaldet skopører – der sjældnere finder og fjerner forstadier til kræft, desværre oftere har patienter, der dør af tyktarmskræft efterfølgende.

Dette sammenlignet med de “dygtigere” skopører, der hyppigere opdager og fjerner forstadier til tyktarmskræft. Det er således en procedure – hvis ikke den procedure inden for kirurgien – hvor man finder det største behov for uddannelse, udvikling og kompetencemåling.

Og her kan automatiseret data-feedback bidrage til, at den enkelte lægefaglige operatør får et mere præcist billede af, om kvaliteten af den enkelte undersøgelse er god nok.

Kan din forskning også bidrage til at mindske smerter i forbindelse med undersøgelsen?lt ?

Som læger, er vi altid mest interesserede i de hårde facts – såsom overlevelse. Men da koloskopi er en ubehagelig procedure, udleverer vi også et spørgeskema til patienterne efter undersøgelsen.

Det er nemlig vores antagelse, at de også får udført en mere skånsom procedure, og deraf er mere villige til at modtage en ny undersøgelse, hvis det bliver aktuelt.

Hvorfor lige i CAMES-regi, at du forsker?

Jeg startede på CAMES Rigshospitalet for 4-5 år siden som studentermedhjælper. Det vakte min interesse for at forske i området – netop fordi, at selvom hospitalssektoren har masser af operatører med > 1000 procedurer bag sig, så er deres tilgang og kvalitet vidt forskellig.

Jeg har derfor været tilknyttet som forsker gennem de sidste fire år med at objektivisere og automatisere kompetencemåling. Det virkede helt naturligt, da dette projekt bød sig, at det skulle være næste skridt på forskervejen.

Hvilket problem ude i praksis kommer det til at løse?

Forhåbentligt – for vores dataindsamling kører i øjeblikket – vil operatørernes performance forbedre sig på grund af den detaljerede feedback, som vores kompetencemålings-instrumenter vil give dem.

Helt konkret er målet, at flere cancer-tilfælde opdages via koloskopien.

Hvad er potentialet - nationalt og internationalt?

Først og fremmest udbredelse og implementering i det danske screeningsprogram.

Vi arbejder tæt sammen med kirurg Morten Rasmussen, der er chef for det nationale screeningsprogram for kolorektal-cancer. Han er meget entusiastisk omkring projektet. Såfremt det virker i Danmark, har det også potentiale i resten af verden.

Om Kristoffer Mazanti Lund

Kristoffer er læge og Ph.D.-studerende, der har været tilknyttet CAMES som forsker siden 2018.

Hans forskningsaktivitet består i at finde objektive og automatiserede mål inden for kirurgiske kompetencer. Ved at præsentere operatøren for disse mål efter hver procedure er målet at videreuddanne og forbedre vores læger og sygeplejersker.

I øjeblikket undersøger Kristoffer om feedback fra kunstig intelligens, kan forbedre antallet af forstadier til kræft, der opdages i det danske screnningsprogram for kolorektal cancer – og på den måde nedsætte dødeligheden af denne sygdom.

Se Kristoffers forskningsprofil – og publikationslister

 

 

Månedens forsker: Mads Emil vil styrke kirurgisk behandling af knoglebrud med ny VR-simulator

Månedens forsker: Mads Emil vil styrke kirurgisk behandling af knoglebrud med ny VR-simulator

Månedens forsker: Mads Emil vil styrke kirurgisk behandling af knoglebrud med ny VR-simulator

Det er ikke for sjov, at Mads Emil som ph.d.-studerende har kastet sig over knoglebrud som forskningsområde. For med 30.000 kirurgiske indgreb hvert år er der i det danske sundhedsvæsen et kæmpe behov for uddannelse og kompetenceudvikling af ortopædkirurger til at udføre behandlingen af knoglebrud.

I VR BOSS-projektet (Virtual Reality Basic Osteosynthesis Surgery Simulation) arbejder han med at udvikle og implementere en VR-simulator til træning og kompetencevurdering indenfor kirurgisk behandling af knoglebrud.
Men hvad er potentialet, drivkraften og ambitionerne? Og hvordan kommer det i sidste ende til at gavne patienterne?
Vi har spurgt Mads Emil.

Hvad er kernen af dit ph.d.-projekt?
Essensen er en helt ny tilgang til udviklingen af simulation til teknisk kirurgisk uddannelse.

En del af min vejledergruppe publicerede i 2019 en behovsundersøgelse, der fastslog, at basal knoglebrudskirurgi var det område indenfor ortopædkirurgien, man med højest prioritet burde udbyde simulationsbaseret uddannelse i.

Da der ikke fandtes en simulator til formålet, er vi gået i gang med at udvikle vores egen virtual reality simulator fra bunden. Med afsæt i anbefalinger fra de eksperter, der har største erfaring med uddannelse indenfor feltet, udvikler vi netop den simulator, der skal imødekomme det største uddannelsesbehov.

Vi mener, at denne nyskabende systematiske og transparente tilgang til simulatorudvikling kan skabe stor værdi for både patienterne og sundhedsvæsenet. Derfor håber jeg, at det bliver standard, når det gælder fremtidig simulatorudvikling.

Hvem samarbejder du med om projektet?
Vi har et samarbejde med den globale ortopædkirurgiske organisation AO Foundation, hvorigennem vi har engageret ortopædkirurgiske eksperter fra hele 44 lande til at definere de bedømmelsesparametre, som er vigtigst for en lang række procedurer, som simulatoren skal indeholde.

Eksperterne, der alle har bred erfaring i uddannelse af kirurger, har samlet brugt flere hundrede timer på at opnå konsensus og definere de enkelte bedømmelsesparametre.

Disse parametre muliggør automatiseret feedback på simulatoren, så brugeren efter endt procedure får nogle helt konkrete mål for, hvordan denne kan forbedre sig.

Hvorfor lige i CAMES-regi, at du forsker?
Jeg er ansat på ortopædkirurgisk afdeling på Slagelse Sygehus, og projektet er således et tæt samarbejde mellem mit kliniske ansættelsessted og CAMES. Jeg blev ansat som studentermedarbejder på CEKU i 2012 og var med til at starte simulationscenteret op.

Dengang havde vi kun få lokaler på 1. sal i Teilumbygningen og udbød ikke mange kurser. CEKU blev siden til CAMES, og jeg har i den forstand været med fra starten. Jeg har med egne øjne set centret vokse, og set hvor meget det har været medvirkende til at øge kvaliteten i den lægelige uddannelse – til gavn for patienterne.

Hvad er potentialet - nationalt og internationalt ?
Vi vil arbejde for, at den færdigudviklede og validerede virtual reality simulator – indenfor en overskuelig tidsramme – bliver integreret som en central del af uddannelsen til ortopædkirurg i Danmark.

Formatet med såkaldt full immersion virtual reality gør anskaffelsen væsentlig billigere end tilsvarende high fidelity simulatorer, da det påkrævede udstyr er nemt tilgængeligt og ganske overkommeligt at betale. Det muliggør fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, så man sikrer, at den finder sted, når man står på vippen til at skulle operere. Hverken før eller efter.

Med anslået 178 millioner knoglebrud årligt på verdensplan, og en aldrende befolkning vil let tilgængelig uddannelse som denne kunne gøre en markant forskel. Selvom langtfra alle med knoglebrud skal opereres, vil selv minimale forbedringer i komplikationsrater, som følge af lettilgængelig og evidensbaseret uddannelse med automatisk feedback, kunne have stor betydning for et meget stort antal patienter.

Hvad er potentialet - nationalt og internationalt?
Min forhåbning er, at værktøjerne også vil blive brugt internationalt både i undervisnings-øjemed, men lige så vigtigt indenfor medicinsk uddannelsesforskning. Netop så forskningsresultater kan sammenlignes på kryds af både regioner og landegrænser.

Vores vision er, at resultaterne kan danne grundlag for international enighed om, hvornår en ultralydsoperatør er kompetent og forhåbentligt bidrage til vurdering af, hvilke træningsmetoder der sikrer optimal uddannelse i MSK-UL.

Som hos alle andre forskere der arbejder med medicinsk uddannelse er den overordnede ambitionen at mindske ulighed i den behandling, man får – uafhængigt af hvor man er i landet og hvilken læge, man bliver set af.

Video

Tjek VR-simulator i brug

VR BOSS-projektet (Virtual Reality Basic Osteosynthesis Surgery Simulation) er et glimrende eksempel på, hvordan vi i CAMES altid arbejder anvendelsesorienteret med vores forskning. Mads Emil Jacobsen arbejder i sin ph.d med at udvikle og implementere en VR-simulator til uddannelse, træning og kompetencevurdering indenfor kirurgisk behandling af knoglebrud. Herer kan du se, hvordan VR-simulatoren fungerer, når kirurgerne skal træne kirurgi inden for knoglebrud.

 

Månedens forsker: Stine vil give ultralydsundersøgelser et kvalitativt boost med nyt kompetencevurderings-værktøj

Månedens forsker: Stine vil give ultralydsundersøgelser et kvalitativt boost med nyt kompetencevurderings-værktøj

Månedens forsker: Stine vil give ultralydsundersøgelser et kvalitativt boost med nyt kompetencevurderings-værktøj

Der er et helt klart formål bag den forskning, som ph.d.-studerende Stine Maya Dreier Carstensen arbejder med. Nemlig at give sine lægefaglige kollegaer endnu bedre mulighed for at sikre deres kompetencer, når det kommer til brug af diagnostisk-og interventionel muskuloskeletal ultralyd. Men hvordan kan man helt konkret styrke kompetencer og praktisk træning, så det i sidste ende kommer gigtpatienter til gavn? Vi har spurgt Stine.

Muskuloskeletal ultralyd (MSK-UL) har forbedret udrednings- og behandlingstilbuddet for gigtpatienter og er blevet uundværlig i daglig klinisk praksis – som supplement til den objektive undersøgelse i opsporing, diagnosticering og monitorering af gigtpatienter. MSK-UL forkorter udredningstiden, giver essentiel information om sygdomsaktivitet og kan prædiktere sygdomsprogression. MSK-UL er på den måde blevet en fast del af den daglige praksis, men er kun værdifuldt i trænede hænder. Derfor er den diagnostiske kvalitet og patientsikkerheden afhængig af kompetente ultralydsoperatører.

I det lys er Stine Maya Dreier Carstensens overordnede mål med ph.d.-studierne  at undersøge, hvordan vi bedst muligt træner og kompetencevurderer læger i muskuloskeletal ultralyd.

Læs også: Muskuloskeletal ultralyd og ledinjektioner – træning og kompetencevurdering (artikel bragt i Best Practice Nordic)

Aktuelt er der ifølge Stine nemlig mangel på kompetencevurderings-værktøjer, som kan vejlede yngre lægers oplæring i klinikken – samt hjælpe supervisorer, når det gælder vurdering af, hvornår en yngre læge er klar til selvstændig praksis. Vurdering af kompetencer er helt essentielt, uddyber hun, da manglende kompetencer kan medføre at vigtige sygdomsforandringer overses. Det kan have store konsekvenser for diagnosen og behandlingen af gigtpatienterne. Patienterne risikerer suboptimal behandling, og det kan i sidste ende betyde, at leddene bliver ødelagt.

I `månedens forsker´ stiller vi skarpt på de mange projekter og dygtige forskere tilknyttet CAMES, som hver dag arbejder på at udvikle ny viden, værktøjer og teknologi inden for simulationsbaseret uddannelse i sundhedsvæsenet.

Tjek selv, hvad Stine svarer, når vi spørger ind til hendes forskningsprojekt.

Hvilket lægefagligt område?

Reumatologi (Led og bindevævssygdomme).
Projektet vedrører i høj grad reumatologer, der benytter MSK-UL i deres daglige diagnosticering og behandling af gigtpatienter.

Men resultaterne kommer også mange andre specialer og dermed patienter til gavn, idet både alment praktiserende læger, ortopædkirurger og akutmedicinere anvender MSK-UL. Derudover kan resultaterne også bruges til at uddanne andre faggrupper såsom fysioterapeuter.

Hvorfor lige i CAMES-regi?

Jeg har forsket hos CAMES siden 2014 og har løbende udviklet en særlig interesse for ultralyd og det reumatologiske speciale. Derfor har mit fokus siden 2019 udelukkende været musculoskeletal ultralyd.

Min primære tilknytning i ph.d.’en er hos COPECARE, hvor jeg har min daglige kontakt til min hovedvejleder Professor Lene Terslev.

Alle studier er dog designet i tæt samarbejde med Professor Lars Konge fra CAMES og resten af vejleder teamet, så både det kliniske perspektiv og uddannelsesperspektivet tilgodeses.

Denne kombination er den første af sin slags indenfor det reumatologiske speciale.

Hvilket problem ude i praksis bidrager din forskning til at løse?

Vi ved, at brugen af MSK-UL og UL-vejledte injektioner til diagnosticering og monitorering af gigtpatienter er stigende og har et stort potentiale.

Et nyt studie, publiceret i 2021, viser at brugen af ultralyd signifikant forkorter tiden til korrekt diagnose og reducerer antallet af hospitalsbesøg. Derudover har flere studier vist, at behandling med injektioner har stor effekt på hurtig behandlingskontrol – både tidligt i forløbet, men også ved sygdomsopblussen.

Der findes solid evidens på, at ultralydsvejledte injektioner er mere præcise og tolereres bedre af patienterne end injektioner uden UL.

Den største udfordring ved implementering af MSK-UL i den rutinemæssige diagnostik og monitorering af gigtpatienter er, at det er yderst svært at lære – og kræver intensiv træning af ultralydsoperatøren ,inden de nødvendige kompetencer opnås.

Men hvornår er en læge kompetent til at udføre og anvende MSK-UL selvstændigt i klinikken? Og hvilke træningsmetoder er de mest optimale for at sikre kompetenceudvikling?

Netop disse spørgsmål forsøgte vi at svare på i det første delstudie inkluderet i min ph.d. Men vi måtte konkludere, at der ikke internationalt er enighed.

Hvad håber du at opnå med din forskning?

Generelt er der meget sparsom litteratur på området og der findes ingen objektive værktøjer, som kan vurdere, hvornår en given læge har opnået de ønskede færdigheder.

I vores igangværende ph.d.-projekt ønsker vi at belyse de to ovennævnte spørgsmål samt udarbejde, undersøge og validere et nyt værktøj til at vurdere ultralydsoperatørers kompetencer i MSK-UL vejledte procedurer, såsom ledinjektioner.

Kompetencevurderingsværktøjerne vil kunne implementeres i uddannelsen af alle danske reumatologer, når projektet er afsluttet, men vil også kunne anvendes for ortopædkirurger, læger i almen medicin samt akutlæger.

Målet er at have et værktøj til interventionel MSK-UL, der kan vurdere om lægen har opnået et ”bestå-niveau” og dermed er klar til selvstændig anvendelse i klinisk praksis.

Værktøjet kan også anvendes af uddannelseslæger til at målrette deres læring og af supervisorer til at målrette deres feedback, hvilket er værktøjernes vigtigste funktioner.

Hvad er potentialet - nationalt og internationalt?

Min forhåbning er, at værktøjerne også vil blive brugt internationalt både i undervisnings-øjemed, men lige så vigtigt indenfor medicinsk uddannelsesforskning. Netop så forskningsresultater kan sammenlignes på kryds af både regioner og landegrænser.

Vores vision er, at resultaterne kan danne grundlag for international enighed om, hvornår en ultralydsoperatør er kompetent og forhåbentligt bidrage til vurdering af, hvilke træningsmetoder der sikrer optimal uddannelse i MSK-UL.

Som hos alle andre forskere, der arbejder med medicinsk uddannelse, er den overordnede ambitionen at mindske ulighed i den behandling, man får – uafhængigt af hvor man er i landet og hvilken læge, man bliver set af.

Om Stine Maya Dreier Carstensen

Stine Maya Dreier Carstensen er læge og aktuelt ph.d. studerende ansat ved COPECARE, Rigshospitalet Glostrup. Derudover sidder hun i sin fritid som formand for yngre reumatologer.

Stine har siden 2014 været tilknyttet CAMES – og har i løbet af sin studietid haft sit forskningsråd her i huset med forskningschef Lars Konge som sin vejleder.

Siden 2019 har hun været tilknyttet COPECARE og blev indskrevet som ph.d. studerende pr 1/7 2021 med fokus på træning og kompetencevurdering indenfor muskuloskeletal ultralyd.

Stine har en række artikler bag sig. Og hun har holdt flere præsentationer nationalt og internationalt omhandlende optimering af postgraduate medicinsk uddannelse og kompetencevurdering.

Se Stines forskningsprofil – og publikationslister

 

 

Organisationen

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur pharetra venenatis erat sit amet imperdiet. Nunc vulputate magna vitae ornare varius. Morbi viverra odio quis metus ultrices faucibus. Interdum et malesuada fames ac ante ipsum primis in faucibus.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur pharetra venenatis erat sit amet imperdiet. Nunc vulputate magna vitae ornare varius. Morbi viverra odio quis metus ultrices faucibus. Interdum et malesuada fames ac ante ipsum primis in faucibus.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur pharetra venenatis erat sit amet imperdiet. Nunc vulputate magna vitae ornare varius. Morbi viverra odio quis metus ultrices faucibus. Interdum et malesuada fames ac ante ipsum primis in faucibus.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur pharetra venenatis erat sit amet imperdiet. Nunc vulputate magna vitae ornare varius. Morbi viverra odio quis metus ultrices faucibus. Interdum et malesuada fames ac ante ipsum primis in faucibus.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur pharetra venenatis erat sit amet imperdiet. Nunc vulputate magna vitae ornare varius. Morbi viverra odio quis metus ultrices faucibus. Interdum et malesuada fames ac ante ipsum primis in faucibus.